Nu må det stoppe. Hvor højt skal kvinder råbe, og hvor tydelig skal videnskaben tale, for at politikere og beslutningstagere beslutter sig for at lytte? Efter at Olga Ravn udgav sin usædvanlige stærke bog ’Mit arbejde’ i september, har hundredvis af kvinder råbt op om dårlige oplevelser i svangreomsorgen. Mødrehjælpen har startet en kampagne imod forringelser på fødeområdet, og facebookgruppen ’Bedre fødsler – Et fællesskab med tilknytning til forældre og fødsel’ har i skrivende stund 1.351 medlemmer. Deres historier er bare toppen af isbjerget.
Hvidovre Hospital har, stik i strid med dette, lige informeret om, at raske førstegangsfødende fra og med 8. april 2021 sendes hjem inden for 8 timer efter fødsel. Hospitalet kaster sig dermed med på den generelle trend, hvor man vælger at give de fødende mindre støtte. Det er et alvorligt problem. Et problem, som systematisk overses i et samfund, soler sig i glansen af umiddelbar profit og fejer dem, der råber lavest, under gulvtæppet. I gamle dage opererede man babyer uden bedøvelse i troen på, at de ikke kunne føle smerte. I dag forledes man til at tro, at samfundet mener, at gravide, fødende, babyer og partnere ikke kan føle psykisk smerte.
