Måske trives din leder ikke så godt under de langvarige covid-ændringer, som du går og tror. Mange ledere drives af at arbejde med andre mennesker. Og det er blevet sværere for dem at gøre over distancen. Hvor nogle medarbejdere oplever, at de har fået en ny frihed fra deres chef, der ikke kan blande sig i alt, er ledere tynget af rigtig mange timer foran computeren for at kunne holde et minimum af kontakt med deres team.
Det viser en større undersøgelse, som DTU Management har lavet hen over de to lockdownperioder. Og problemet skal tages alvorligt. Hvis ikke lederne trives, risikerer man, at mange stopper, før de egentlig havde tænkt sig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

