Klinikerstøj. Det er det udtryk, administrativt personale ofte bruger, når vi klinikere udtaler os om sundhedsvæsnets ve og vel – eller mangel på samme. Især Djøf-segmentet i sundhedsvæsnet og centraladministrationen er glade for at bruge ordet, når sundhedsfagligt uddannede tager stilling til det sundhedsfaglige arbejde. Det har min dygtige kollega Jacob Steinmetz, der er overlæge på Rigshospitalet, og professor, dr.med. Niels Høiby ved flere lejligheder påtalt i medierne.
Og der er vitterlig noget at ’støje’ over. Utallige artikler, kronikker og læserbreve har de seneste 10 år beskrevet, hvordan det er gået ned ad bakke for sundhedsvæsenet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



