Da jeg var lille, havde vi en regel i skolegården i Vipperød om, at der skulle være det samme antal mennesker på hvert hold i en slåskamp. Men der går åbenbart tre kandidater til og medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten på én forbundsformand for DSU. Det tager jeg som en kompliment. Derudover er der ikke meget godt at sige om det modsvar, som Enhedslisten i København (Politiken, 14. marts) giver på mit indlæg om forslaget til regulering af nattelivet (Politiken, 10. marts). Enhedslistemedlemmernes svar er et forsøg på at aflede opmærksomheden fra det faktum, at Enhedslisten har ondt af de privilegerede borgere i Indre By i København, når de konstant brokker sig over nattelivet.
Skribenterne påstår fejlagtigt, at jeg har anklaget dem for at ønske at skære i natbevillingerne i København. Det har jeg aldrig gjort. Jeg har til gengæld beskyldt Enhedslisten og Alternativet i København for at ville skære i natbevillingerne i Indre By for til gengæld at sprede nattelivet rundt i København. Det synes jeg både er en fejlagtig og ikke-venstreorienteret politik for byudvikling i landets hovedstad.
