Kan I huske religionsundervisningen i folkeskolen? Jeg kan, for jeg havde en fantastisk dygtig lærer, Jan Riemann, hed han. Jan kunne fortælle om sagn, bibelhistorier, nordisk mytologi og historier om de græske guder, så hele klassen – selv de dengang udiagnosticerede adhd-drenge – sad helt åndeløse ude på kanten af deres stole.
For nylig blev jeg mindet om en af historierne. Den om Peter, der fornægter Jesus tre gange, inden hanen galer. I ved, Jesus fortæller sin allermest hengivne discipel, Peter, at han vil fornægte Jesus, når frelseren har allermest brug for støtte, lige før han bliver pågrebet og korsfæstet. Og ganske rigtigt: Da der er allermest brug for ham, svigter Peter Jesus. Han opførte sig som en kylling, ville man sige i et moderne nutidigt sprog.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


