Åh nej, tænker jeg, da jeg ser endnu et debatindlæg i Politiken, hvor en kvinde mistænkeliggør og dæmoniserer os mænd. Og jo, jeg forstår godt, at det kan være irriterende, at man som kvinde ikke kan færdes alle steder i det offentlige rum uden at være bange for at blive overfaldet eller voldtaget. Men sådan er det altså også for os mænd. Vi mænd kan heller ikke gå eller løbe alle de steder, som vi gerne vil. Vi mænd kan også være nervøse for at blive overfaldet, tæsket og sparket halvt ihjel.
Det er almen mandlig viden, at man ikke går alene ned i en parkeringskælder om aftenen. Eller gennem en gåtunnel en sen aften. Eller løber i et område, som ikke er godt oplyst. Eller færdes i gader, som er skumle. Så det er en kvindelig vildfarelse at tro, at verden ligger åben for os mænd.
