Ingen mediearbejdspladser kan undslå sig en sexistisk kultur. Tilsyneladende heller ikke dem, der tager tydeligst afstand fra det. En ny undersøgelse har vist, at 29 procent af medarbejderne på Politiken har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. 26 procent har oplevet forskelsbehandling på baggrund af køn i form af nedsættende kommentarer, at blive fravalgt til opgaver, overset ved forfremmelser m.m. De tal er vel at mærke, når man tæller hele medarbejderstaben, som udgøres af 2/3 mænd og 1/3 kvinder, med. Hvordan tallene ser ud, hvis man kun kigger på, hvor mange ud af de kvindelige ansatte der har oplevet hhv. uønsket seksuel opmærksomhed og forskelsbehandling, ved vi ikke, men de kan formodes at være noget højere.
Uanset hvor meget højere er problemet stort, og takket været undersøgelsens grundighed får vi det delt op i flere lag. Det er en stor hjælp, hvis man skal prioritere en indsats. For uønsket seksuel opmærksomhed er indiskutabelt et problem, men det er forskelsbehandlingen i dagligdagen – altså de min. 26 procent – der er en organisations største hovedpine. En omklamrende hånd, en grov bemærkning eller et grænseoverskridende spørgsmål kan vi blive enige om ikke er i orden. Vi kan blive enige, fordi vi kan tale om en specifik situation eller handling.
