Den langsigtede genåbningsplan er endelig på plads. Det er godt, for nu er det tydeligt for borgerne at se, hvornår forskellige erhverv kan åbne. Men endnu en gang svigter politikerne os unge. Ikke nok med den uambitiøse klimahandling, som forkaster vores fremtid, de svigter os også, når det kommer til corona.
Den nye genåbningsplan angiver, at 5.-8. klasse kan komme 50 procent tilbage i skole. Det er åbenbart deres måde, at »lade børn og unge komme først«. Samtidig er mange liberale erhverv åbne eller kommer til at åbne, før vi kan komme i skole på fuldtid igen. Der er så mange børn og unge, der inderligt hader onlineundervisning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
