I de sidste mere end 30 år har det ellers været mere end svært at råbe politikerne op vedrørende de nedskæringer, der i årevis er eskaleret. Men facebookdemokratiet længe leve og død over oplysningstidens fornuft – Kunstakademiet er kommet på dagsordenen nu. Kulturministeriet har fået udarbejdet en klar og afbalanceret rapport, der fint analyserer Billedkunstskolernes interne ledelsesforhold. Men den kan ikke give klik på Facebook, ud med den. Den politiske dagsorden tilsiger, at en flok identitetspolitiske studerende samt en studieleder skulle være årsag til elendighederne. Se det giver klik.
Det er Folketinget, der har ansvaret for politisk arrogante nedskæringer, der toppede i 2008 med nedlæggelsen af billedhuggerskolen, i 2011 fratages Billedkunstskolerne deres frihed og Kulturministeriet overtager retten til at ansætte rektor og dermed kontrollen over Kunstakademiet, og derefter starter problemerne. I dag er man gået fra 9 professorskoler til 4, halvdelen af værkstederne og de tilknyttede faglærere er væk. Det betyder, at der ikke er et levedygtigt professor- og faglærerkollegie, at rektor siden 2011 er embedsmand/-kvinde i Kulturministeriet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
