Debatindlæg afAnnegrete Juul, Benedikte Kiær (K) og Jesper Christensen (S)

Hhv. dekan for det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Københavns Professionshøjskole, borgmester i Helsingør Kommune og børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune

Vi løser ikke hovedstadsområdets pædagogmangel ved at fjerne fødekæden.

Dekan, borgmester og ungdomsborgmester: Udflytning af studiepladser vil true minimumsnormeringer

Lyt til artiklen

Regeringen har en ambitiøs og visionær plan om at sikre flere uddannelser til hele Danmark for at »skabe et Danmark i bedre balance«. Det skal ikke kun være i landets større byer, at man som ung kan søge ind på en videregående uddannelse. Og det giver rigtig god mening, da tal fra Danske Regioner viser, at tre ud af fire dimittender fra landets professionshøjskoler bliver boende i den region, hvor de er uddannet. Og ofte også i den selvsamme kommune, hvor uddannelsen rent geografisk er placeret. Landets professionshøjskoler er i forvejen med til at sikre et balanceret Danmark, da velfærdsprofessionerne er godt fordelt over hele landet. Man kan f.eks. læse til pædagog hele 22 steder i landet, hvilket betyder, at der i 88 procent af Danmark er max. 30 kilometer til en pædagoguddannelse.

Nu hører vi imidlertid, at regeringen har planer om ikke blot at oprette flere studiepladser til velfærdsuddannelserne i provinsen – men også decideret at udflytte studiepladser fra Region Hovedstaden til resten af Danmark for derved at skabe mere balance. Det viser desværre, at regeringen ikke har sat sig ind i de rekrutteringsudfordringer, som hovedstadsområdet dagligt kæmper med. For ja, der er mange unge uddannelsessøgende i Region Hovedstaden. Problemet er blot, at flere unge i hovedstadsområdet søger mod universiteterne i forhold til resten af landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her