Mens kulturministeren spænder et sikkerhedsnet ud under de store og stærke, kommer hun til at spænde ben for de små og nicheprægede medier, når hun vil lade techgiganterne betale for medieindhold. Det er, som om hun har glemt, at den virkelige fjende ikke er Facebook, men den dårlige journalistik – og hvis hun vil bekæmpe den, har hun verdens stærkeste modgift lige i baglommen. I stedet lægger kulturminister Joy Mogensen op til, at danske medier kan gå sammen om at forhandle med techgiganter som Facebook i håb om at skaffe de annoncekroner, som medierne før levede af, tilbage. Men Joy Mogensen har overset en vigtig detalje: Det er forhandlinger, som kun de store mediehuse har råd til at føre. Små medier, som mit eget, har ikke ekspertisen – eller råd til at betale os til den – til at kæmpe med enorme techfirmaer. Og hvis vi ikke kan forhandle os til links, der virker, eller forhåndsvisninger, der kan lokke vores læsere, vil vores trafik tørre ud.
Kulturministerens forslag kan meget vel blive de små mediers død. Det betyder uendelig meget for et lille medie som Sein, at vi kan bruge Facebook som transportmiddel til vores webmagasin. Vores brugere er 15-25 år, og det er efterhånden en gammel nyhed, at den målgruppe får langt størstedelen af deres medieforbrug gennem sociale medier. Hvis vi ikke længere dukker op i deres feed, bliver vi overdøvet af dem, der har ressourcerne til at indgå aftaler med techgiganterne. Vores kulturminister er altså i gang med at spænde ben for et mangfoldigt mediebillede ved at lade det være op til danske medier selv at indgå i forhandling med techgiganterne. Hvis Joy Mogensen vil bevare det, er det derfor på tide, at hun retter fokus mod de midler, hun har, og gentænker mediestøtteordningen.
