Debatindlæg afMozhdeh Ghasemiyani og Alexandra Kruse

hhv. psykolog og børnelæge, Læger uden Grænser

Vi har set konsekvenserne af de grusomme oplevelser, som flygtningelejre, detentionscentre og fangelejre har givet børn med i bagagen. Det liv er ikke for børn. Men de kan hele, hvis vi giver dem en chance.

Psykolog og Børnelæge hos Læger uden Grænser: For hver dag, der går vokser traumerne for børnene i Al-Hol

Lyt til artiklen

Et liv bag pigtrådshegn i usikkerhed, med voldelige overfald og bestialske drab er hverdag for børnene i Al-Hol-lejren i Syrien. Også for de danske børn, som vi kan og bør hente hjem og give et liv i Danmark. Hver dag, vi lader gå, er en tabt dag. Med flere traumer, der gør det sværere at hjælpe dem tilbage til et nogenlunde normalt liv. Vi ved, hvad vi taler om. Som psykolog og børnelæge har vi både arbejdet ude i flygtningelejre med børnesoldater og traumatiserede børn og herhjemme med børn, der er nået frem alene eller med familien fra lejre og et liv på flugt. Vi har set konsekvenserne af de grusomme oplevelser, som flygtningelejre, detentionscentre og fangelejre giver børnene med i bagagen. Det liv er ikke for børn. Men de kan hele, hvis vi giver dem en chance.

I Al-Hol har sikkerheden de seneste år været horribel. Det har vores kolleger i Læger uden Grænser i lejren erfaret og råbt op om. Men situationen er kun blevet værre. Alene i årets første tre måneder har der været flere drab end de to foregående år. Vores kolleger, der behandler underernærede børn i lejren, har i år også måttet behandle børn med skudsår. Det er så langt ud, vi er kommet. Børnene risikerer deres liv i lejren. Men vi ved også fra vores erfaringer, at det er muligt for børnene at hele igen. At vænne sig langsomt til en normal hverdag, hvor man ikke er i konstant alarmberedskab med frygt for eget og familiens helbred og liv. De kan få et liv som vores – med skolegang og kammerater og senere arbejde. Men det kræver en indsats fra os og fra dem selv og deres familier livet igennem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her