Debatindlæg afTroels Christian Petersen, Carsten Kirkeby, Lasse E. Christiansen, Kaare Græsbøll, Matt Denwood
Alle er eksterne medlemmer af SSI's ekspertgruppe for matematisk modellering af covid-19
Det er trist, når politikere gerne vil have eksperter til at regne på covid-19-pandemiens udvikling, hvorefter de kritiserer beregningerne, når de ikke passer ind i deres egen politik.
Medlemmer af SSI's ekspertgruppe:Smittemodeller bygger på videnskab, ikke på blokpolitik
Lyt til artiklen
Henter...
»Det er svært at spå – især om fremtiden«, har både Storm P. og Niels Bohr sagt. Og derfor er det i sagens natur også nemt efterfølgende og i bagklogskabens klare lys at kritisere forudsigelser. Det gjorde store dele af blå blok i Politiken 10. juni, med udtalelser som »Nu skræller jeg det væk, når de [SSI] giver udtryk for bekymring«.