I kølvandet på afstemningen om den meget omtalte vedtagelsestekst V137 om identitetspolitik i visse akademiske miljøer, som et stort flertal i Folketinget står bag, skrev vi 29.6. en Kronik om de problemer, der følger med, når identitetspolitiske idéer kammer over. Vores formål var at forsvare den meget udskældte vedtagelsestekst, som vi mener er helt på sin plads. Dels fordi den sikrer forskningsfrihed, men samtidig gør det klart, at universiteterne har ansvaret for, at »der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget, faglig kritik«.

Flere debattører har svaret på vores Kronik, og vi er ærgerlige over, at flere har valgt at læse Kroniken som et angreb på lgbt-personers rettigheder og muligheder. Ceveas vicedirektør, Alexander Grandt, skriver feks.: »Vi lgbt-personer er ikke arbejderklassens fjender! (…) Ingen skal få lov til at dæmonisere os!«. Det er udsagn, ingen burde være uenige i, men som i et svar til os virker malplacerede, for vi har aldrig udråbt lgbt-personer til fjender eller dæmoniseret dem.