Debatindlæg afEva Flyvholm

Udenrigsordfører, Enhedslisten

Flere af vores allierede er i fuld gang med at evakuere deres medarbejdere, men herhjemme nøler regeringen. Det er ikke godt nok.

Enhedslisten: Afghanske ansatte skal hjælpes, ikke syltes

Lyt til artiklen

De afghanske medarbejdere og tidligere tolke skal have visum og evakueres til Danmark nu. Og det kan kun gå for langsomt. Det er simpelthen absurd, hvis man lader mennesker, der har arbejdet for den danske stat, sidde tilbage i den livsfarlige situation, de er i. De er i fare for at blive angrebet og henrettet af Taleban, som går målrettet efter folk, der har arbejdet for de udenlandske styrker. USA, Frankrig, Holland og mange andre lande er i fuld gang med at evakuere deres medarbejdere, men herhjemme nøler regeringen og klynger sig til den såkaldte tolkeaftale fra 2013, som aldrig har været god nok til at sikre tolkene, og som er dybt og åbenlyst utilstrækkelig i den nuværende akutte situation, hvor Taleban vælter frem overalt.

Det, man bør gøre, er ret ligetil: Alle ansatte og deres familier skal tilbydes et visum til Danmark, så de kan være i sikkerhed og få behandlet deres asylsag. Og så skal de evakueres ud af landet hurtigst muligt, enten til Danmark eller nabolande, som de nu måtte ønske det. Det er en opgave, der lige nu kan klares ved at organisere et fly fra Kabul. Men det er næppe en mulighed særlig længe, for hvis først Taleban overtager kontrollen med lufthavnen, bliver det svært. Og det er jo netop derfor, det haster. De fleste andre lande bruger netop denne model med evakuering og visum. Efter Irak-krigen gav Danmark også visum til alle de irakiske tolke, der havde arbejdet for os, så det er muligt at gøre det igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her