For øjeblikket drøftes det, hvordan vi skal få vaccineret danskere nok til at opnå flokimmunitet. Flokimmunitet er en bekostelig, besværlig og potentielt kortvarig løsning med stort behov for tilskyndende tiltag, såkaldt nudging. Det kan også blive nødvendigt at indføre situationsbestemte obligatoriske vaccinationskrav, der kan opfattes som tvang. Det kan kompromittere vigtige demokratiske frihedsrettigheder. Derfor skal vi diskutere, om der er andre muligheder i kampen mod corona.
Flokimmunitet er den proportion af en befolkning, som – enten via tidligere infektion eller vaccination – skal være immun mod en infektion, for at stoppe smitte i samfundet. Smittekæder stoppes, for selv hvis et individ i befolkningen er smittet, er der for langt imellem andre modtagelige individer, til at smitten kan sprede sig. Den nødvendige proportion immune afhænger af infektionens smitsomhed. Den er for ny coronavirus beregnet til cirka 85 pct. Men da virus typisk udvikler stedse mere smitsomme varianter, hvilket også har været tilfældet for ny coronavirus, kan man forvente, at grænsen for opnåelse af flokimmunitet stiger.
