Alt for mange unge – især mænd – står i dag uden for arbejdsmarkedet og uden uddannelse og er ikke i gang med jobtræning eller aktivering. Som partierne bag forståelsespapiret ’Retfærdig retning for Danmark’ selv skriver, står op mod 50.000 unge uden uddannelse eller job. Det er ikke godt nok. Under Folketingets afslutningsdebat slog statsminister Mette Frederiksen da også fast, det som samfund ikke er lykkedes os at skabe lige muligheder for alle unge. Og at ansvaret ikke er de unges, men derimod samfundets.
Vi skal derfor blive ved at stille kritiske spørgsmål til den måde, vi har indrettet vores uddannelsessystem på. Er der grupper, som systematisk får mindre end andre? Er der behov for mere målrettede indsatser – helt fra vuggestue til udskoling? Formår vi reelt at tænke nyt, så vi møder de unge med tilgange og ressourcer, som alle unge kan bruge til noget? Det er vi langtfra sikre på.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


