Der mangler lærere og pædagoger. Der er for få ansøgere til uddannelserne, som tilmed har et relativt stort frafald. Mange lærere og pædagoger finder beskæftigelse uden for den pædagogiske sektor og henviser til, at det blandt andet skyldes manglende respekt og anerkendelse, stress, dårlige arbejdsforhold, politiske indgreb, få karrieremuligheder, familiære forhold.
De umiddelbare konsekvenser er, at der ansættes endnu flere ikkepædagogisk uddannede i lærer- og pædagogjobs. Vi må gå ud fra, at en alvorlig konsekvens bliver, at det går ud over den pædagogiske kvalitet i skoler, daginstitutioner og andre pædagogiske institutioner. Problemerne ser ud til at vokse i de kommende år, hvor der frem mod 2030 sker et fald i ungdomsårgangene. Hvad kan der gøres?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


