Regeringen fremlagde 30. august sit forslag til finanslov for 2022 uden de store armbevægelser. Som repræsentanter for de mange ansatte i staten, der hver dag knokler for at få tingene til at hænge sammen, undrer det os dog, at de fortsatte besparelser på det statslige område ikke har hverken politikernes eller offentlighedens bevågenhed.
Omprioriteringsbidraget betyder en årlig reduktion på 2 procent på mange af statens arbejdspladser. Penge, der ikke kan findes ved at spare på kopipapiret og rengøringen – for det er sket. De skal altså findes ved at få medarbejderne til at løbe stærkere. Nogle steder for at kompensere for, at der er skåret i bemandingen for at indfri de tilbagevendende sparekrav. Andre steder for at løse et stigende antal opgaver. Nogle steder endda begge dele.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

