Arbejdsgiverne kan bare ansætte nogle af de 100.000 ledige« er ofte modsvaret fra fagbevægelsen, når mangel på arbejdskraft kommer op. Men det er en misvisende forsimpling. Der står nemlig ikke en kø på 100.000 personer, som bare kan ansættes i morgen. Det er korrekt, at der er omkring 108.000 ledige i øjeblikket i Danmark. Men det er ikke ensbetydende med, at der er 108.000, som kan tage et hvilket som helst job i morgen.
For det første er der altid en grad af søgeledighed – altså folk, som er ledige, mens de søger efter et job. Den del af ledigheden er ret stabil, og det er meget normalt, at folk har en kort ledighedsperiode, når de går fra et job til et andet. Søgeledigheden kan anslås til mindst 25.000-30.000 fuldtidspersoner af de 100.000.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
