Den belarusiske forfatter Svetlana Aleksijevitj modtog fredag Sonningprisen ved en højtidelighed i festsalen på Københavns Universitet, nemlig for sin store litterære formidling af sovjetmenneskets historie og det belarusiske folk. Hun modtager dermed prisen, som det hedder, for sit fortjenstfulde arbejde til gavn for den europæiske kultur.
Det er opløftende, at Danmarks største kulturpris overrækkes til netop hende. Svetlana Aleksijevitj er en af vor tids allervigtigste stemmer, fordi hun viser os, at kultur ikke bare er luftigt flødeskum, men rodfæstet power, kraft og styrke samlet i et folk. Hun viser os, at folkesjæl og folkekultur handler om en dyb, forankret selvbevidsthed i et fællesskab.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
