’De unge’ er blevet en ret interessant kategori for politiske kommentatorer og professionelle meningsdannere i kølvandet på regeringens reformudspil ’Danmark kan mere 1’. På trods af den største enkeltstående uddannelsesinvestering i mange år og en milliard kroner mere til klimakampen så udsættes de unge åbenbart for et kæmpe generationstyveri. I Politiken 12.9. skriver kommentator Noa Redington: »Socialdemokratiet er et parti, som er holdt op med at bane vejen for morgendagens borgere«. I Berlingske samme dag skriver Bent Winther bl.a. at »i denne uge fik ungdommen endnu et slag med krabasken (…)«. Vildskab og voldsomhed som altid fra d’herrer.
Men hvem er ’de unge’ egentlig? For når man læser Winther, Redington og en række andre professionelle skribenter, skulle man tro, at det er en samlet kategori af mennesker mellem 15 og 29 år, der sjovt nok alle sammen læser de samme uddannelser. Men for dem, der er i sidste halvdel af tyverne, er det lidt under hver sjette, der har en færdiggjort kandidateksamen. Er man venlig og medregner folk med en færdiggjort bacheloreksamen kommer man stadig ikke over hver fjerde.
