»Mor, hvis du havde været til køreprøve nu, var du dumpet!«.
Ordene falder tørt inde i min Polo og kommer fra min yngste søn, som selv kun mangler den sidste køreprøve. Og han har helt sikkert ret. Efter mere end 30 års bilkørsel, er jeg ikke frisk opdateret på samtlige trafikale færdselsregler – hvilket jeg naturligvis burde være. Især fordi jeg burde være et forbillede for det unge menneske, som sidder ved siden af mig. Rådet for Sikker Trafik har gang i en kampagne, hvor de beder os danskere reflektere over, at der er mange måder at komme frem i livet på, og det kom jeg i tanke om, da min søn kommenterede min kørsel.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
