Kære biolog Steen Ulnits. Du er godt i gang med at skylle babyen ud med badevandet i dit indlæg ’Muslinger er ikke miljørigtige’, Politiken, 13. oktober. Det er superærgerligt, for meget af det, du kommer ind på, er jo fuldstændig rigtigt. Men som forudsætningsløs læser sidder man desværre nok tilbage med en fornemmelse af, at man skal holde sig fra blåmuslinger, hvis man vil spise planetvenligt.
Det er faktuelt forkert, hvilket man kan forsikre sig om ved at slå op under blåmusling i Concitos klimadatabase, der en gang for alle dokumenterer, at blåmuslinger har et lavere klimaaftryk end gulerødder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



