Snart samles verdens ledere i Glasgow til COP26, FN’s klimatopmøde. Dette år bliver specielt – ikke bare fordi verden måtte undvære den internationale samling sidste år, men fordi der aldrig har været mere på spil end netop nu. Klimatopmødet falder, blot måneder efter at IPCC (FN’s Klimapanel) offentliggjorde deres 4.000 sider lange rapport med den nyeste klimavidenskab. En rapport, der varslede code red for humanity, fordi klimaforandringer nu sker i et højere og langt voldsommere tempo end hidtil antaget.
Mange landes befolkninger har lagt mærke til alvoren af klimatruslen, længe inden FN’s klimarapport fandt vej til alverdens forsider. Befolkninger rundtomkring i hele verden er ikke blot blevet opmærksomme på truslen (90 procent af EU’s befolkning anser beskyttelse af klima og miljø som et vigtigt emne), men mange har også i år oplevet klimaforandringernes direkte konsekvenser på egen krop.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


