I 1937 udkom et kulturhistorisk værk om fænomenet ’charlatan’ på et forlag i det neutrale Schweiz. Bogen havde sin egen dystre aktualitet og blev straks oversat til engelsk. Under en helt igennem saglig overflade sætter dens forfatter, den da 44-årige østriger Grete de Francesco, fokus på de metoder, hvormed giftblandere og heksedoktorer op gennem tiderne har forført deres taknemmelige publikum.
Bogen var et nødråb, en sidste en advarsel imod politiske løgnere og deres følge: »Vi skal være vogtere«, skriver de Francesco, »i en ellers alt for skummel nat«. Formørkelsen blev fuldkommen, da verdenskrigen brød ud i 1939, og hendes arbejde havde været forgæves.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
