Videnskaben har talt, og den har talt med meget store bogstaver. Når det kommer til at bremse klimaforandringerne, er vi på helt forkert kurs. Vi gør simpelthen ikke nok i tide, og derfor skal København samt andre lavtliggende områder i verden i gang med at sikre sine borgere mod havvandstigninger og stormflod. Det skal vi også i København. Det kan der ikke være to meninger om.
Det, der derimod kan være flere meninger om er, om hvorvidt Lynetteholmen er inden for skiven, når det kommer til miljøbeskyttelse og internationale miljøaftaler? Er en havnetunnel (østlig omfartsvej) den rette løsning til fremtidens mobilitet? Er der andre mere oplagte placeringer til såvel jorddeponi og boligbyggeri i hovedstadsområdet? Hvorfor er København den eneste by i Danmark, der selv skal finansiere størstedelen af udbygningen af den kollektive transport og østlig omfartsvej gennem grundsalg? (- det ville svare til, at Herning selv skulle betale for alle deres motorveje). Og hvordan kommer Lynetteholm til at tage sig ud set fra Københavnersiden?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
