Helst ville vi tage den positive nytårsbrille på og se frem mod de fremskridt, vi sammen vil kunne opnå for verdens børn i det nye år. Men på stort set alle områder tegner 2022 til at byde på tilbageskridt. Covid-19 har i den grad kastet mørke skygger over udviklingen, og pandemien truer endda de fremskridt, som vi tidligere har opnået.
100 millioner flere børn er i år sendt ud i fattigdom. Det svarer til en stigning på 10 procent og betyder, at hele 1,1 milliard børn i dag mangler adgang til mindst én basal fornødenhed – herunder uddannelse, sundhedsydelser, den rette ernæring, sanitet og vand. Derudover stiger også antallet af børn, der udsættes for vold, børneægteskaber og børnearbejde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
