Lillejuleaftensdag stod jeg i mine forældres køkken i fuld gang med at forberede en fødselsdagsbrunch. Telefonen ringede, og en stemme fortalte, at svaret på den hurtigtest, jeg havde taget en halv time forinden, var positivt. Jeg ringede til smitteopsporing, aflyste min boostervaccinationstid samme eftermiddag, og få timer senere sad jeg alene i mine forældres ene bil på vej tilbage til København og forberedte mig på en juleferie alene i min etværelseslejlighed.

En af mine første indskydelser var at være frustreret over, at man ikke havde frigivet tredje stik til de unge bare to uger tidligere, så jeg ville have været bedre beskyttet. Men sandheden er jo, at jeg var absurd privilegeret. Jeg har en lejlighed, der er min egen, hvor jeg kunne være under hele isolationen uden at udsætte andre for smitte. Mine forældre har to biler, så jeg næsten problemfrit kunne tage den ene med til den anden ende af landet, nu hvor al kollektiv transport var udelukket. Og jeg bor i et rigt land med vacciner nok på lager, så ingen af mine forældre blev smittet eller var i risiko for at blive alvorligt syge.