Coronapandemien har katastrofale konsekvenser for den globale kamp mod tuberkulose og hiv/aids. Årtiers fremgang er blevet vendt til tilbagegang. Indsatser for forebyggelse, diagnosticering og behandling af tuberkulose og hiv har set en bekymrende nedgang. Den øgede globale ulighed har kun gjort sagen værre. Derfor risikerer vi at se flere smittede og flere dødsfald fra de to sygdomme, som vi ellers har værktøjerne til at forebygge og behandle. Men coronapandemien har også vist os, hvad vi kan opnå, hvis viljen og den globale solidaritet er til stede. Danmark skal gå forrest i kampen mod hiv og tuberkulose – også efter corona.
Kampen mod tuberkulose og hiv/aids har indtil 2020 været en positiv historie. I 2015 besluttede alle verdens lande med FN’s Verdensmål at ende de to epidemier inden 2030. Selv om det gik for langsomt, så skete der fremskridt år for år med øget opsporing af nye tilfælde, behandling og ressourcer til at bekæmpe epidemierne. Men som konsekvens af covid-19 er den fremgang vendt til en tilbagegang.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

