Debatindlæg afLouise Isager Ahl
Botanisk forsker, Statens Naturhistoriske Museum
Følfod, tusindfryd, mælkebøtte, anemone, martsviol og vorterod. Vi kender ikke længere navnene på de blomster og det dyreliv, der omgiver os. Det skaber en kløft mellem mennesker og natur. Hvis vi kendte naturen bedre, ville vi gøre langt, langt mere for at beskytte den.
’Pænt goddag, jeg hedder Louise’.
Når mennesker mødes, introduceres vi med navn. Når man lærer et andet menneskes navn at kende, er vedkommende ikke længere ’bare’ et andet menneske, men nogen. Noget særligt, måske endda nogen, det er værd at lære at kende bedre. Vi kan nemmere forholde os til noget eller nogen, når vi ved, hvem eller hvad det er. Det samme gælder de planter og den natur, vi omgiver os med.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
