Psykiatrien står over for et tiltrængt løft. Med mit korte bekendtskab til foretagendet har jeg det som barnet i ’Kejserens nye klæder’. Fortællingen om et løft er embeds-lingo skabt uden stillingtagen til det grundlæggende problem, der gennemsiver alle tiltag i borgerens møde med systemet. Det kommende løft bør derfor starte med, at systemet vendes på hovedet og rystes gevaldigt. Kasser, bokse, siloer og søjler vil falde ud på græsset sammen med et hav af regulativer, e-boksbeskeder og velmenende medarbejdere. Momentum er nu, og man bør nøje overveje, hvad der løftes op fra græsset igen.
Psykiatrien og vejen til udredning er i dag et kafkask hus, hvori man med ganske stor sikkerhed farer vild undervejs og føler sig aldeles fortabt. Set fra min stol er systemet således alt andet end smidigt, fleksibelt og agilt. Hørte processen med udredning i det offentlige under en privat virksomheds kerneydelser, var der næppe kunder i biksen.
