Når kriminalassistent Jensen fra Olsen-banden kiggede opgivende på sin unge og ivrige assistent Holm og sagde: »Åh, Gud, åh, Gud – unge mand«, vidste man godt, at nu kom der en forelæsning om, hvordan et langt liv i politietaten havde lært Jensen, at en ting er lighed for loven og retsprincipper. Noget andet er virkeligheden, når politik og økonomiske interesser kommer ind i billedet. Som Jensen forklarede Holm i ’Olsen-banden giver aldrig op’: »Vi griber ind, når vi får ordre – og indtil da må vi vige for kræfternes frie spil«.
Nu er kriminalassistent Jensen jo en fiktiv person, men i de 30 år, jeg tilbragte i politiet, var det alligevel en karakter, vi elskede at citere. Vel vidende at karakteren er overdrevet, men at der alligevel ligger en snært af genkendelighed i hans apatiske og opgivende væsen og en vished om, at når der går politik i politiets eller andre myndigheders udførelse af deres opgaver, går det som oftest galt på den ene eller den anden måde. Og man kan ikke gøre noget ved det nedefra.
