Vores sundhedsvæsen giver udredningsgaranti og behandlingsgaranti, men der findes ingen omsorgsgaranti. Heller ikke selv om Etisk Råd for kort tid siden kom med et budskab om, at omsorg er en del af behandlingen.
Det er et problem, for fødende har brug for netop jordemoderens specialiserede omsorg for at komme godt igennem fødselsforløbet. Situationen på landets fødegange er akut. Tre ud af fire fødegange har i løbet af det seneste år i åbne breve til politikerne i Region Hovedstaden skrevet, at de reelt set frygter for de fødendes og kommende børns sikkerhed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
