Borgerforslaget om at anerkende medfædre på lige fod med andre forældre opnåede de nødvendige 50.000 underskrifter på rekordtid. Det er fantastisk at opleve den store opbakning til at anerkende og styrke rettigheder for LGBT+familier. Det er der i den grad brug for. For selvfølgelig kan to mænd være lige så gode forældre som alle andre.
Desværre er forslaget i langt højere grad kommet til at handle om, hvorvidt reglerne for surrogatmoderskab – brugen af rugemødre – skal ændres. At bakke op om borgerforslaget og anerkende medfædre er nærmest blevet synonym med at bakke op om lempelser af reglerne for surrogatmoderskab.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


