Det er skræmmende at være vidne til, at kvinders rettigheder igen er til diskussion i USA, og jeg er taknemmelig for, at jeg bor i Danmark, hvor mine rettigheder er sikre. Jeg er dog ikke særlig imponeret over mine rettigheder, når det kommer til den fri abort.
I Danmark har kvinder ret til fri abort til og med graviditetens 12. uge. Det er den samme grænse, som da retten til fri abort blev indført for et halvt århundrede siden. Grænsen på 12. uge blev fastsat, fordi man dengang vurderede, at det var det sikreste for kvinden. Efter 12. uge kan kvinden kun få foretaget en abort efter tilladelse fra abortsamrådet, og der kan kun søges om tilladelse indtil 22. uge. Herefter anses fosteret som et barn med rettigheder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

