I denne måned er det 9 år siden, at daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) skrev følgende i dagspressen om fremtidens (altså nutidens) folkeskole. Hun henviser til aftalen om folkeskolen (der jo som bekendt kom til verden i forbindelse med OK13 og skolereformen via den berygtede Corydon-lockout). Antorini skrev, at »vores skole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem gode sociale kompetencer. Folkeskolen skal sammen med forældrene fremme elevernes alsidige udvikling og dannelse og give dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere«.
Jeg gad vide, hvad Antorini mener om sin egen replik i dag? Jeg gad vide, om hun ved, at det ikke gik, som hun forudså. Jeg gad vide, hvad hun tænker om det, de ’røde’ fik gjort ved skolen dengang, hvor de via ny nordisk skole fik gjort en skidt kørende skole gjort værre. Vi havde ellers savnet de ’røde’ gennem Fogh-årene, men det savn blev hurtigt afløst af politisk hjemløshed.
