Som censor på nogle af landets højere læreanstalter har jeg efterhånden overværet en del eksamener. Det kan være en meget opløftende begivenhed at tage del i. Men det hænder desværre også, at man ender som vidne til intellektuelle trafikulykker i langsom gengivelse.
Skulle man nære mistanke om, at for mange studerende bliver optaget på universitetet, bekræfter jeg det gerne. Der er selvfølgelig tale om et misforstået hensyn at lade, som om universitetet er det rette for enhver, der skulle have lyst til det. Det ender i bedste fald blot som et spild af ressourcer for samfundet og ikke mindst for den studerende selv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
