Det går den helt forkerte vej med indsatsen for at nedbringe trængsel og CO2-udslip fra biltrafikken i København. Aldrig har der holdt så mange privatejede biler i Københavns gader som nu. En anden løsning end at bygge parkeringspladser til alle biler ligger ligefor. Den sænker udledningen af CO2 og bidrager positivt til at skabe den by, vi alle gerne vil bo i.
Ifølge København Kommunes Mobilitetsredegørelse fra 2022 ejede københavnerne 138.600 biler i 2021. Det er 13 procent flere biler end i 2017. Til sammenligning er antallet af indbyggere kun vokset med 6 procent i samme periode.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
