Jeg elsker valgplakater. De gør os opmærksom på, at der er valg, og de er en fejring af vores demokrati. Jeg tror, valgplakater er med til at gøre os bevidste om det forestående valg og giver mindre profilerede kandidater mulighed for at få deres navn ud til befolkningen.
Jeg må dog anerkende den klimabelastning, valgplakaterne udgør. Selv om mange kandidater bruger genbrugsplakater, og sender plakaterne til genbrug, når de bliver taget ned, så er det utvivlsomt en stor byrde for miljø og klima, når flere hundredtusind plakater skal produceres. Når vi står over for en klimakatastrofe, må politikerne jo gå forrest med et godt eksempel.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
