Igennem flere årtier er det ’lykkedes’ udlændinge at være på dagsordenen i Folketinget. Men de seneste år er debatten begyndt at skifte karakter. Mens der tidligere var fokus på integration, har den nu taget en kolonial drejning. Fælles for debatterne er dog, at de er negativt vinklet. Man ser problemer, ikke muligheder. Man fokuserer på dårligdommene, ikke succeserne.
Det er selvfølgelig medier som DR og TV 2, der vælger, hvad der skal diskuteres i tv-debatterne, men politikernes iver efter at debattere, hvordan den stærkt dalende flygtningetilstrømning til Danmark kan bremses yderligere, er umiskendelig. De er lykkelige, hvis de kan få lov at tale om, hvordan de flygtninge, som allerede er i landet, kan sendes tilbage til deres oprindelseslande eller ’tæmmes’, så de bliver mere nyttige for Danmark. Den slags debatter giver dem nemlig mulighed for at vise, hvem der er mest dansk og tænker mest på Danmark og danske værdier. Hvilken konkurrence!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

