Sundhedsvæsenet med alle dets faggrupper er i sit ypperste et højt specialiseret system af behandling og pleje, som vi kan være stolte af. Med en behandlingsgaranti i hånden kommer patienter og pårørende hurtigt i kontakt med sundhedsvæsnet, og en ny verden med fasttrackforløb, behandlingsplaner og stillingtagen til ofte alvorlige beslutninger om helbred og fremtid åbner sig.
Behandlingsgarantier bidrager til, at tidsstyring og registrering bliver en stor del af hverdagen for sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Vi registrerer, hvordan patienterne har det, og hvad det fører med sig af kliniske opgaver for den enkelte sygeplejerske.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



