Forleden kunne der i Politiken læses et foruroligende resultat af en Megafon-undersøgelse. Undersøgelsen viste, at unges tro på, at deres egen handling gør en forskel, er faldende. Det er en pivfarlig tendens. Og det er det absolut sidste, som vi har brug for tid i den tid, vi står i. I 2019 svarede 45 procent af de 18-29-årige, at de i høj eller meget høj grad følte et personligt ansvar for at være med til at bekæmpe klimaforandringerne. I dag er dette tal faldet til 34 procent. Et markant fald.
Jeg forstår det godt. Det er møghamrende udmattende at se dem, der har magten og pligten til at skabe den nødvendige systemiske forandring, kort sagt skide det hele et stykke og fylde os med dårlige undskyldninger om hockeystave og magiske technofix, der måske løser det hele for os engang ude i en ukendt fremtid. Jeg forstår det virkelig godt.
