Coop meldte i sidste uge ud, at de vil lukke 12 dagligvareforretninger rundtom i landet, idet butikkerne trods en omsætning på 130 millioner kroner kommer ud med et underskud på 15 millioner, altså godt 1 million pr. butik. I skrivende stund har jeg ikke været i stand til at finde nogen endelige regnskabstal for 2022, men selv i 2021, der godt nok var præget af stigende omsætning, men endte med lavere indtægter, præsterede Coop et svimlende overskud på mere end 551 millioner kroner imod 899 millioner i 2020. Vi snakker altså, Ukraine-krig og international usikkerhed til trods, ikke om en forening, der står på randen til økonomisk kollaps.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


