Som psykolog må jeg til tider overbringe mine klienter den frustrerende besked, at de ikke er syge, men at de har en naturlig reaktion på svære omstændigheder i livet.
Det er da en god nyhed, tænker du nok. Og ja, det er det. Men det betyder også, at min klient ikke kan få sin psykologhjælp betalt af den offentlige sygesikring eller en eventuel privat sundhedsforsikring. Og det faktum kan få nogle til at ønske sig syge. Om ikke andet på papiret.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
