På Politikens forside og i lederen 14. juli hentes den stigende trafik og deraf afledte klimapåvirkning fra luftfarten ind som en af hovedårsagerne til de klimaforandringer, vi er vidne til nu. I samme moment konkluderes det, at luftfarten ikke er godt for andet end lufthavne og flyselskaber. Selv om Politiken trods alt er indstillet på, at danskerne kan tilgodeses en vis rejseaktivitet, må man ud fra indlæggene konkludere, at vi som samfund vil være bedre stillet med at indstille så mange af flyvningerne som muligt og springe over i toget i stedet.
Men hvad bygger de antagelser på? Det bygger ikke på fakta om, hvad luftfarten bidrager med til det danske samfund. For det er på ingen måde kun flyselskaber og lufthavne, der drager fordel af luftfarten. Luftfarten bidrog i 2019 med over 100 mia. kr. og 50.000 jobs til dansk økonomi. Over en tredjedel af værdien af dansk eksport går igennem en dansk lufthavn. Danske virksomheders evne til at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft hænger unægtelig sammen med vores internationale tilgængelighed, mens 64 pct. af turisterne i København kom til Danmark med fly. Så bare at lukke for landingsbanerne vil ikke være uden signifikante konsekvenser for vores samfund.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
