SVM-regeringen påstår, at den er undfanget med det formål at træffe svære og nødvendige beslutninger. De sidste otte måneder har vist, at det er skamløst bluff.
Mette Frederiksens kriser er ikke større, end at hun syntes klar til at forlade Danmark for et internationalt topjob. Løkke ville ’genbekræfte’ regeringsgrundlaget, og Venstre ville genforhandle, hvis Mette Frederiksen smuttede. Regeringen handler åbenbart mere om nogen end om noget.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

