Det er selve grundlaget for politik i den moderne demokratiske stat at finde holdbare løsninger på verserende problemer. Er vi politisk uenige om en løsning, handler det ofte om, at vi vægter moralske principper forskelligt og derfor ser problemerne forskelligt. Er det f.eks. et problem at hæve fartgrænsen på motorvejene, selv om vi ved, det fører til flere dødsfald? Er det et problem at sænke sociale ydelser, selv om vi ved, det fører til højere børnefattigdom? Det er den slags problemer, vi bliver konfronteret med hver dag.

For at kunne svare på disse spørgsmål kræver det en moralsk og ideologisk vægtning af problemernes omfang og konsekvenser. For eksempel har de fleste løsningsforslag som regel en økonomisk omkostning, som skal kortlægges og overvejes. Ligesom løsninger kan påvirke individer forskelligt.