Medierne gik all-in i omtalen af præsident Zelenskyjs nylige besøg i Danmark, hvor han sagde tak for leverancen af 19 F-16-fly. Hans indsats i spidsen for Ukraines forsvarskamp mod den illegitime og forbryderiske russiske angrebskrig kan ikke undgå at imponere overalt i Vesten. Og det siger sig selv, at han nødvendigvis må give udtryk for, at målet med forsvarskampen er at få de russiske tropper smidt helt ud af Ukraine, inklusive Krim, Donetsk og Luhansk.
Det er dog yderst tvivlsomt, om dette mål er opnåeligt. Det er tydeligt, at de ukrainske troppers modoffensiv hen over sommeren kun har givet meget beskedne resultater. Efter uhyrligt blodige kampe lykkedes det russiske soldater at erobre Bakhmut, til gengæld har ukrainske soldater erobret mindre territorier i og omkring Kherson. Der har været tale om en stillingskrig, der bringer Første Verdenskrigs skyttegrave i erindring. Omkostningerne i form af døde og lemlæstede soldater på begge sider har været enorme.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
