De netop offentliggjorte ejendomsvurderinger vidner om et sandt, men forudsigeligt kaos. I årevis har vi hældt milliarder af kroner i at udvikle et system, der skulle kunne fastsætte værdien af landets boliger. Og kun med det tvivlsomme formål at beregne en fiktiv værdi, boligejerne kan betale skat af.
De store investerede summer til trods har opgaven vist sig umulig. Og hvad er også ideen i at holde fast i et boligbeskatningssystem, som både er dybt uretfærdigt og administrativt vanskeligt at håndtere? Tidligere overvismand Michael Svarrer udtalte 12. september til TV 2, at formålet med boligbeskatningen er at ligestille investeringer i boliger med investeringer i aktier. For man skal jo også betale skat af kursgevinster af aktier.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


